Alex Andersen Ølund A/S

Procedure ved reklamationer

Hos Alex Andersen gør vi vores bedste for at levere dine varer sikkert og til tiden, men hvis der opstår problemer under transporten, er vi her for at hjælpe dig.

På denne side finder du vores procedure for anmeldelse og håndtering af reklamationer. Vi håndterer alle reklamationer i overensstemmelse med gældende regler.

Anmeldelse af reklamation

Hvordan
Send en e-mail til complaint@alex-andersen.dk eller kontakt din disponent direkte.

Hvad skal med
Inkludér en beskrivelse af problemet, vedhæft billeder, angiv bruttovægt samt kostpris på det berørte gods.

Tidsfrist
Anmeld reklamationen hurtigst muligt, og senest inden for 24 timer efter levering.

Behandling af reklamation

Undersøgelse
Vores complaint-team undersøger sagen i samarbejde med den ansvarlige disponent og chauffør.

Retur af gods
Reklameret gods, som vi erstatter, skal returneres til os, uanset stand. Vi afgør, om godset skal destrueres eller afhentes. Vær opmærksom på, at gods, der destrueres uden vores godkendelse, desværre ikke kan erstattes.

Afgørelse af reklamation

Godkendelse
Godkendte reklamationer får tildelt et skadesnummer (FS-xxxx). Dette nummer fremsendes til dig og skal fremgå af fakturaen til Alex Andersen Ølund A/S.

Afvisning
Hvis reklamationen afvises, modtager du en dokumenteret begrundelse. Ønskes godset returneret til afsenderen, skal du foretage en ny booking, og retursedlen skal udfyldes.

Begrænsninger

Alle vores transport- og lageropgaver udføres i overensstemmelse med Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000). Det betyder bl.a.:

Ansvarsbegrænsning
Vores ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods er begrænset til SDR 8,33 pr. kg. For forsinkelser er erstatningen maksimalt fragtbeløbet, dog ikke mere end SDR 50.000 pr. ordre.

Oplagring
Ved skade under oplagring er vores samlede ansvar begrænset til SDR 500.000 pr. hændelse (§ 27).

Forældelse
Krav mod os skal fremsættes inden for 1 år, da krav mod speditøren forældes efter 1 år (§ 30).

Panteret
Vores panteret omfatter både aktuelle og tidligere krav (§ 14).

Fragtkrav
Krav på fragt m.v. skal honoreres uanset handelsaftalens leveringsbetingelser (§ 10). Enhver ordre udføres under forbehold af strejker, lock-out eller anden force majeure.

Bøder

Vi erstatter som udgangspunkt ikke bøder ved forsinkelser. I henhold til CMR-loven (§32) og NSAB (§19) er vi kun erstatningsansvarlige i det omfang ”der er lidt skade som følge af forsinkelsen, dog ikke ud over fragtbeløbet.”

Vi bestræber os altid på at overholde de aftalte terminer og vil hurtigst muligt informere om en evt. forsinkelse.

Moms

Transportskader er momsfritaget. Du kan læse mere om momsvejledningen her.

Få mere information om CMR-lovens bestemmelser her.