Alex Andersen Ølund A/S

Alex Andersen bliver mere grøn

Hos Alex Andersen ønsker vi at være med i front, når det gælder at passe på vores klima. Derfor har vi valgt at investere i 8 nye gasbiler til vores bilflåde, samtidig med at der sammen med vores partner Bigadan vil blive opført et nyt gastankanlæg ved vores hovedkontor på Logistikvej. Bigadan har mere end 30 års erfaring indenfor biogasteknologien, og vi i Alex Andersen er rigtig glad for at kunne drage nytte af deres store ekspertise.

Gassen som vi vil komme til at benytte os af, er Compressed Bio Gas (CBG), som er 100% CO2 neutralt. Dette betyder også at vi forventer at få en CO2 reduktion på ca. 206%. Compressed Bio Gas består hovedsageligt af metan og kuldioxid, som fungerer som et godt alternativ til de fossile brændstoffer, som almindeligt diesel er lavet af. I Danmark produceres biogas af organiske restprodukter fra både landbrug og industri.

Foruden at biogas nedsætter CO2 produktionen, så har biogas også en af de laveste udledninger af luftpartikler, og derfor opnås en dobbelt CO2 effekt fra biogassen, og det er derfor at vi i Alex Andersen regner med den store CO2 reduktion.

Det forventes at anlægget står klar og er oppe og køre senest 1. april 2021.