Godschaufførelev
Vi oplever en stigende efterspørgsel efter godschauffører, hvilket betyder, at vi konstant søger nye talentfulde godschaufførelever. I samarbejde med Syddansk Erhvervsskole har vi etableret vores eget "Elite Driver Class" hold. Dette hold tiltrækker aspirerende godschaufførelever fra hele landet, hvor de bliver uddannet til at blive blandt de bedste i branchen. Al undervisning finder sted i Odense, mens den praktiske kørsel foregår i den afdeling man er ansat i. Derfor tilbyder Syddansk Erhvervsskole at man kan bo på skolehjem, hvis man har mere end 1 time og 15 minutter fra bopæl til uddannelse
Vores mål er at sikre, at alle vores elever opnår en høj faglig standard og tilegner sig de nødvendige kompetencer til at blive dygtige godschauffører. Hos os får du erfaring med transport af temperaturfølsomt gods, herunder blomster, frugt og grøntsager. Mange af vores tidligere elever har fået jobtilbud efter endt elevuddannelse, og vi nyder stadig godt af at have mange af dem ansat hos os i Alex Andersen.
Lager- og logistikelev
Trives du i en aktiv hverdag og og har evnen til at bevare overblikket, så kan du blive lager- og logistikelev i Alex Andersen.
Du vil hurtigt blive integreret i vores daglige rutiner og du vil komme til at samarbejde tæt med andre engagerede kollegaer. Som en del af holdet vil du få medansvar for at sikre en effektiv drift af vores terminal og håndtere vareflowet på en smidig måde. Din rolle indebærer også at være det centrale bindeled mellem alle involverede parter i virksomheden, hvilket kræver kommunikative færdigheder og evnen til at samarbejde på tværs af teams.
Lastvognsmekanikerelev
Hvis ikke du er bange for at få snavs på fingrene, og er ivrig efter at arbejde med imponerende maskiner, så er vores virksomhed det perfekte sted for dig. Her får du muligheden for at dykke ned i mekanikkens og teknikkens verden, hvor du vil lære alt fra reparationer og service til grundige kontrolprocedurer på vores imponerende flåde af 350 lastbiler. Som en del af vores dedikerede team af lærlinge vil du ikke kun blive en del af daglige opgaver, men også få vejledning og støtte under hele din læretid.
Du vil lære om diagnoseværktøjer, elektroniske systemer, hydraulik, bremser og meget mere. Dette arbejde kræver ikke kun teknisk dygtighed, men også evnen til at arbejde i et team, være løsningsorienteret og have en grundig forståelse for sikkerhedsprocedurer.
IT-supporterelev og datateknikerelev
I den moderne æra af digitalisering stiger behovet for dygtige IT-supporterelever og datateknikerelever i takt med, at transportsektoren bliver mere digitaliseret. Vores virksomhed oplever en betydelig vækst, og vi har allerede integreret apps og digitale formularer til fordel for vores chauffører og øvrige ansatte. Derfor søger vi talentfulde IT-elever, som kan træde til og løse tekniske udfordringer, når de opstår.
Som IT-elev vil du få ansvar for at supportere og vejlede vores brugere samt for at vedligeholde og drifte vores IT-systemer. Du vil være i kontakt med vores afdelinger i Danmark samt med vores internationale afdelinger, hvorfor et højt niveau af engelsk både mundtligt og skriftligt er en fordel.