Alex Andersen Ølund A/S

Er du en stærk planlægger med passion for transport og logistik?

Så søger vi dig som disponent til Alex Andersen Transport A/S i Odense SV

Om stillingen

Som disponent hos Alex Andersen Transport A/S bliver du en del af et dynamisk miljø med en bred kontaktflade – både internt og eksternt. Du får ansvaret for disponering af egne lastbiler og fremmede vognmænd, daglig koordinering af kørselsruter og ledelse af chauffører. Samtidig sikrer du en høj service over for vores kunder og samarbejdspartnere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Disponering af egne lastbiler samt fremmede vognmænd
  • Daglig koordinering af kørselsruter og behandling af bookinger
  • Ledelse af egne chauffører og undervognmænd/chauffører
  • Daglig opfølgning og servicering af kunder, samt tilbudsgivning
  • Kontakt med kunder, underleverandører og kollegaer internt
  • Pleje og udvikling af samarbejdet med vores netværk

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende hverdag i en vækstorienteret virksomhed med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor frihed under ansvar er en grundlæggende værdi.
Hos os får du et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø, muligheder for efter- og videreuddannelse, attraktive medarbejderfordele, sundhedsordning og en god kantineordning.

Hvad forventer vi af dig?

Vi søger en administrativt stærk og serviceminded person, der trives i en dynamisk hverdag.
Vi forventer, at du har erfaring eller uddannelse inden for transport, arbejder struktureret og bevarer overblikket, selv når tempoet er højt. Du er udadvendt, humoristisk og trives med at arbejde tæt sammen med både kunder og kollegaer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med afregning inden for entreprenørkørsel.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til job@alex-andersen.dk

Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne snarest og senest den 4. april 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Michael Gregersen på +45 40 46 16 24

Vi glæder os til at høre fra dig!