Så er det dig, vi søger som vores nye administrative medarbejder!
Hos Silkeborg Biltransport har vi travlt og søger derfor en engageret administrativ medarbejder til en deltidsstilling på 22-28 timer om ugen. Du bliver en vigtig del af vores administrative team, hvor vi sammen sørger for, at hverdagen kører effektivt og professionelt.
Om stillingen
Du bliver en del af et mindre, velfungerende kontor, hvor samarbejde og godt humør går hånd i hånd med høj faglighed og ansvar. Dine opgaver vil være alsidige og bestå af bl.a. indtastning og håndtering af ordrer, kundekontakt og opfølgning, fakturering samt diverse administrative opgaver.
Stillingen indebærer daglig kontakt med både kunder og samarbejdspartnere, og du vil være med til at sikre, at vores service altid lever op til den høje standard, vi er kendt for.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os får du en fleksibel deltidsstilling i en virksomhed i vækst, hvor du kan være med til at forme din egen rolle. Vi tilbyder frihed under ansvar, en uformel og positiv arbejdskultur samt gode muligheder for at udvikle dig fagligt. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på både kvalitet og arbejdsglæde.
Hvad forventer vi af dig?
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med administrativt arbejde og trives med både rutineopgaver og nye udfordringer. Du arbejder struktureret, har sans for detaljer og kan bevare overblikket – også når det går stærkt. Du er serviceminded, kommunikerer klart og har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer.
Det er en fordel, hvis du behersker tysk og engelsk.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV til job@alex-andersen.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte John Danielsen på +45 23 71 88 66