Alex Andersen Ølund A/S

Bliv vores nye økonomimedarbejder – Skab succes med tal og teamånd!

Om stillingen

Det er sæsontid og vi har rygende travlt - derfor søger vi en ny kollega til vores finansteam i økonomiafdelingen. Vi tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads i vores nybyggede domicil i Odense. Du vil træde ind i en virksomhed i konstant udvikling, og du vil få indflydelse på arbejdsgangen i både kreditor- og debitorbogholderiet.

Dine daglige opgaver vil omfatte:

  • Kreditorstyring i form af registrering, sende til intern godkendelse, bogføre og betale modtagne fakturaer og kreditnotaer fra leverandører
  • Debitorstyring i form af fakturering af eksterne huslejer, bogføring af indbetalinger, udligning af debitorer samt deltagelse i rykkerprocedure
  • Afstemninger mv. i forbindelse med månedsafslutning
  • Over tid mulighed for selvstændigt ansvar for mindre datterselskaber i koncernen

Du bliver udfordret med mange spændende arbejdsopgaver. Du lander i et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer, i en kultur hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt. En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi, og hvor et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling er nøgleordet.

Vi har attraktive medarbejderfordele bl.a. sundhedsforsikring, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer.

Hvad forventer vi af dig?

Vi sætter pris på, at du deltager aktivt i udviklingen af vores procedurer og opgaver i afdelingen, da det bidrager til mere selvstændighed og effektivt arbejde. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for økonomi og regnskab. Vi arbejder med Navision som styresystem, og det vil derfor være en stor fordel, hvis du har kendskab til det, men det er ikke et krav.

Du skal have gode kommunikations- og samarbejdsevner. Samtidig skal du være ansvarsbevidst og aktiv i opgaveløsningen. Din fleksibilitet gør dig i stand til at håndtere flere opgaver samtidig. Positiv holdning og lyst til at bidrage til afdelingens fællesskab og succes vægtes højt.

Er du interesseret?

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte økonomichef Trine Hauge Christensen på +45 2790 0565.

Vil du være en del af vores finansteam, bedes du sende din ansøgning og CV til job@alex-andersen.dk opmærket “Økonomimedarbejder”. Vi gennemgår alle indkomne ansøgninger, og samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!