Alex Andersen Ølund A/S

Er du vores kommende lønassistent?

Om stillingen

Du vil blive en del af Alex Andersens løn- og HR-afdeling som holder til i hovedkvarteret i Odense. Her afregnes der løn for 6 forskellige lande, men vores kommende lønassistent vil udelukkende komme til at arbejde med timelønsansatte i Danmark, og som backup på det udenlandske løn i Norge og Tyskland. Arbejdsopgaverne spænder bredt og kommer bl.a. til at bestå af lønadministration, udarbejdelse af ansættelseskontrakter, oprettelse af medarbejdere fra A-Z, overførsel til E-indkomst og andre administrative ad hoc-opgaver.
Arbejdsmiljøet er uformelt og indebærer kontakt med hele koncernen – chauffører, lagermedarbejdere, kontorpersonale og ledere.

Vi forventer

Vi forventer at du har kendskab til timeregistrering og lønbehandling for timelønnede medarbejdere, samt at du har erfaring med løn fra enten tidligere job eller som elev i en lønafdeling. Du skal have forståelse inden for fagområdet. Desuden skal du have lysten og viljen til at udvikle dig med opgaven. Det er en fordel, men ikke et krav at du har kendskab til lønsystemet Lessor PM og tidsregistreringssystemet SP-Tid. Da vi er en sæsonbetonet virksomhed, kan der derfor forekomme længere arbejdsdage i disse perioder med mulighed for at afspadsere i lavsæsonen.

Som person forventer vi, at du er en teamplayer, god til at arbejde med forskellige slags mennesker og at du har en åben og positiv indstilling til dine arbejdsopgaver.

Hos Alex Andersen tilbyder vi…

  • Gode ansættelsesvilkår med sundhedsforsikring, kantineordning og pensionsordning
  • Et spændende og alsidigt job
  • Gode og dygtige kollegaer som sparringspartnere
  • Grundig oplæring i systemer og arbejdsgang

Interesseret?

Stillingen er på 37 timer med mulighed for fleksible arbejdstider under hensyn til arbejdsopgaver og kollegaer. Du vil få løn efter kvalifikationer. Har du lyst til at blive en del af Alex Andersen, så glæder vi os til at modtage dit CV og ansøgning på: job@alex-andersen.dk – i emnefeltet bedes du venligst skrive ”Lønassistent”.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR-chef Jens Hansen på +45 6318 8150. Vi indkalder løbende til samtale, indtil den rette kandidat er fundet.